Er Piil navnet købt?

Nej, Piil navnet er ikke købt.

Et navn.		I gamle dage havde folk kun et (for)navn.
Fornavn og efternavn. Navneloven af 1828.		I 1771 påbegyndte Struense en lov, som krævde at alle - og ikke kun adlen - blev døbt med to navne: Et fornavn og et efternavn, som skulle være faderens fornavn med -søn eller -datter bagefter.
		Men på grund af Struenses fald og hans henrettelse blev hans ide med for og efternavn først gennemført i hele landet i 1828. Fra 1829 skulle døtre hedde -sen i stedet for -datter.
Tilnavn.		Der var få navne i brug blandt bønderne. Derfor var det svært at identificere hinanden. Flere i en landsby hed f.eks.: Jens Hansen, Lars Rasmussen og Hans Jensen. I virkeligheden blev folk kaldt ved deres tilnavn. Tilnavnet kunne være gårdnavne, stednavne, plantenavne, dyrenavne, erhverv, osv. F.eks. Bjørn, Vinter, Tybo, Kusk, Møller. Disse tilnavne blev ofte forfinet f.eks. Smed til Schmidt. En hypotese kunne derfor være, at Piil kommer fra en gård med Piletræer. Der er eksempler på at en mark ved Moseby hed Piilemarken.
Situationen i 1904.		Folk var primært kendt under deres Tilnavn og ikke under deres officielle navn (-sen navn). Dette var uholdbart for offentlige myndigheder, f.eks. kunne et brev til propriotær Jensen komme tilbage med 'ubekendt', fordi manden kaldte sig Skytte. Der var rod ved skatteindrivelse, arvesager o.lign.
		Derfor kom navneloven af 1904. Den gjorde det muligt for folk at få registreret deres rigtige Tilnavn, som deres officielle efternavn.
Navnet Piil blev ikke købt.		Derfor er det forkert, at vores forfædre købte sig navnet Piil. De havde det allerede, og betalte kun få symbolske kroner for at få det registreret (i Kirkebøger o.lign.).