Piil på Bornholm.

På Bornholm fandtes mange Piil'er omkring 1600-1800, men hvor er de blevet af?

I folketællingerne fra Bornholm i 1787 hed alle Piil.
I 1801 hed folk Piil eller Pihl.
I 1845 hed de alle Pihl. 
Dvs. alle Piil'er på Bornholm hedder i dag Pihl.

Om det er folk selv, eller præsterne der er skyld i det, har jeg ingen viden om.

De kommer oprindeligt primært fra 69. sgd. Vester Pilegård i Klemensker og 13. sgd. og 23. sgd. Pilegårde i Poulsker.

Der er også andre uafhængige Piil/Pihl familier, hvor oprindelsen ikke umiddelbart ligger lige for.

I Klemensker bruges navnet allerede før 1678, mens navnet først dukker op i Poulsker ca. 1734.
Det roder dog lidt hvornår det bruges som fast efternavn, eller bare som kæle-/øgenavn. 
Piil/Pihl er ikke bare gået videre fra generation til generation, men kan have hoppet en eller flere generationer over flere gange.

Det er meget sandsynligt, at flere uafhængige har taget navnet til sig på et senere tidspunkt (1800-tallet), uden at være familiært tilknyttet de oprindelige.

Alle Piil'er på Bornholm hedder i dag Pihl !